Vulvairritation: årsager, symptomer og behandling
Oplever du ubehag, svie eller kløe i dine kønsdele? Det kan være en vulvairritation, også kendt som vulvitis. Med andre ord er det en betændelse i huden omkring vulva, oder kan ramme kvinder og unge piger. Bare rolig! Selv om det kan forstyrre dagligdagen og give meget ubehag, er vulvairritation almindeligt og som regel ikke ret alvorligt.
Her fortæller vores eksperter dig alt, hvad du har brug for at vide om dette intime område af kvindekroppen, forklarer de mulige årsager til en irriteret vulva og frem for alt, hvordan du skal passe på den i det daglige.
Vigtigheden af sundhed i vulva
Vulva er betegnelsen for alle de synlige dele af de ydre kønsorganer på en kvinde.
Den består af flere dele: de store skamlæber (hudfolderne på ydersiden), de små skamlæber (folderne på indersiden), klitoris (et lille område, der er meget følsomt når det handler om nydelse), det, der kaldes vaginal vestibulum (området omkring skedeåbningen) og endelig urinrørsåbningen (hvor urinen udledes).
Den udgør et intimt område, og måske ved du allerede, at den er naturligt udstyret med 3 beskyttende mekanismer:
- Kønsbehåring fungerer som den første forsvarslinje. Den skaber en fysisk barriere mod uønskede mikroorganismer og begrænser friktion på huden.
- Vaginal flora består af milliarder af bakterier og gærsvampe. Denne naturlige flora spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af den vaginale pH-balance (omkring 4,5 hos voksne kvinder, som ikke er i overgangsalderen). De vigtige gavnlige bakterier skaber et surt miljø, som forhindrer spredning af skadelige bakterier.
- Naturlige sekreter er vigtige for at beskytte slimhinderne.
Som du kan forestille dig, er det vigtigt at holde disse naturlige beskyttelsesbarrierer så godt i balance som muligt for at undgå risiko for vulvairritation.
Irriteret vulva: Hvad er årsagen?
Mange interne og eksterne faktorer kan tilsammen forårsage irritation af vulva: utilstrækkelig hygiejne, dårlige toiletvaner, friktion (sport, samleje osv.), hormonelle forandringer, hygiejneprodukter, der skaber irritation, allergiske reaktioner over for visse stoffer (latex i kondomer, glidecreme, syntetiske stoffer i undertøj), visse lægemidler som antibiotika osv.
Vores eksperter har lavet en liste over de mest almindelige omstændigheder her.
Irritation efter barbering eller voksning
Mange kvinder får brasiliansk voks, en praksis, der virker helt harmløs. Behandlingen kan dog have betydelig indvirkning og forårsage irritation af vulva, indgroede hår og endda infektioner:
- Irritation efter barbering af bikinilinjen kan f.eks. skyldes mikroskopiske snit
- Voksning kan føre til indgroede hår og betændelse.
- Hårfjerningscremer, der indeholder aggressive kemikalier, kan forårsage allergiske reaktioner og irritation af vulva uden mykose.
For at undgå en irriteret vulva er det derfor bedst at trimme håret i stedet for at barbere eller vokse det af.
Brug af hygiejneprodukter, der irriterer
Brugen af uegnede hygiejneprodukter er en meget almindelig årsag til irritation i kvinders underliv.
For eksempel, kan konventionel sæbe forstyrre balancen i den vaginale flora og føre til irritation og tørhed i vulva.
Det samme gælder for stærkt parfumerede vådservietter, skumbad og brusegels. Det er bedst at undgå disse.. De kan endda udløse allergiske reaktioner hos nogle mennesker.
Pas også på med overdreven brug af antibakterielle og svampedræbende produkter, som også kan ændre balancen i din vaginale flora og skabe grobund for irritation af vulva.
Endelig kan vaske- og skyllemiddel også skabe irritation i vulva. For at minimere risikoen skal du huske at vaske dit nye undertøj med et mildt vaskemiddel og skylle det godt, før du tager det på første gang.
Stramtsiddende tøj
Når man går i stramt tøj, er der tendens til, at kønsdelene komprimeres, hvilket kan forårsage gnidning og rødme af vulva. Det kan også medføre maceration, der kan føre til infektioner og/eller dannelse af bumser.
Så for at forhindre irritationer, bør du undgå at have stramt eller tætsiddende tøj på for ofte, f.eks. jeans, leggings, shorts samt sportstøj som våddragter, cykelshorts, trikoter, badedragter osv.
Generelt kan gentagen gnidning forårsage irritation af vulva (eller testikelirritation hos mænd).
Hormonel ubalance
Hormoner spiller en vigtig rolle for kvinders intime sundhed.
Især østrogen er et hormon, som hjælper med at holde vulva fugtet og beskyttet takket være produktionen af naturlige sekreter. Når østrogenniveauet falder, som det f.eks. gør i overgangsalderen, kan slimhinderne blive tørre, og irritation af vulva kan blive hyppigere.
Infektion
De mest almindelige infektioner er svampeinfektioner (candidiasis), bakterielle infektioner (såsom bakteriel vaginose) og virusinfektioner (såsom genital herpes).
Disse infektioner kan forstyrre den naturlige balance i mikroorganismerne i vaginalfloraen, hvilket kan føre til irritation og ubehagelige symptomer.
Vulvairritation: Hvad er symptomerne?
Symptomerne på vulvairritation kan variere afhængigt af årsagen, men de er alle generende og giver en reel følelse af ubehag.
Under en lægekonsultation vil din hudlæge og/eller gynækolog tage hvert enkelt symptom på vulvarritation, din sygehistorie og din alder i betragtning for at kunne stille den rigtige diagnose.
Kløe og rødme
Kløe i vulva resulterer i en ukontrollerbar trang til at klø sig.
Kløe kan skyldes allergiske reaktioner, svampe- eller bakterieinfektioner eller irritation fra kemikalier i sæbe eller vaskemidler. Det kan være ledsaget af hævelse og kan nogle gange også påvirke anus.
Brændende fornemmelse
I tilfælde af vulvairritation kan du også føle en prikkende fornemmelse, tørhed eller endda svie. Disse fornemmelser forstærkes, hvis den irriterede vulva fortsætter med at være i kontakt med de produkter, der fremkalder irritationen eller hvis der gnides på stedet.
Usædvanligt udflåd
Hvis du bemærker synlige ændringer i dit udflåd, f.eks. en øget mængde eller en anderledes konsistens, kan det være et mere specifikt symptom på en infektion. Kun en læge kan bekræfte en sådan diagnose.
Hvordan kan jeg lindre en irritation i vulva?
Hvis du oplever symptomer på vulvairritation, er det vigtigt at konsultere en hudlæge og/eller gynækolog. Mens du venter på din tid, kan vores eksperter give dig nogle råd om, hvordan du kan lette ubehaget så meget som muligt.
Påfør en creme mod intim irritation
I tilfælde af vulvairritation kan du, mens du venter på en tid hos din læge, vælge en beroligende intimcreme eller endda, ideelt set, en reparerende, beroligende og rensende creme. Disse cremer er specielt udviklet til slimhinder og irriteret hud og anbefales også i tilfælde af bleudslæt.
Fordelen ved disse cremer er, at de er vandafvisende og danner et beskyttende lag på huden. De beskytter vulva mod ydre irritationer, lindrer følelsen af ubehag og hjælper med at genopbygger hudbarrieren. Vælg formler med naturlige ingredienser og uden mineralolie eller parfume.
Cremer mod intim irritation er ofte kendetegnet ved ordene "Irriteret hud - Velegnet til hele familien". Tøv ikke med at spørge din læge til råds.
Før du påfører beroligende creme på vulva, skal du vaske dine hænder og forsigtigt rense intimområdet med en skummende gel, der også er velegnet til irriteret hud Tør forsigtigt med en ren klud. Afhængigt af irritationens intensitet kan du påføre cremen til intim irritation på ydersiden af skeden flere gange om dagen, indtil symptomerne bliver bedre.
En bedre livsstil
Råd om at forbedre din livsstil kan virke alt for generelle, men vidste du, at det, du spiser, kan påvirke din tarm- og skedefloras sundhed?
Når tarmfloraen er ude af balance, kan det faktisk påvirke skedefloraen og omvendt: Dårlige bakterier i tarmen kan flytte sig til skedeområdet og skabe ubalance, og kombineret med andre eksterne faktorer kan det føre til irritation af vulva.
Så gør det til en vane at spise farverige, afbalancerede måltider med fiberrige fødevarer som frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter. Og glem ikke at drikke masser af vand i løbet af dagen.
Medicin
Din læge vil afgøre, om du skal tage medicin, da dosis og valg af behandling afhænger af en række faktorer, herunder årsagerne til vulvalirritation, symptomernes intensitet og selvfølgelig din sygehistorik samt eventuelle behandlinger, du er i gang med.
Under alle omstændigheder findes der en række muligheder for at lindre symptomerne på vulvairritation: Svampedræbende cremer, antibiotika eller kortikosteroidbaserede cremer kan anbefales.
Forebyggelse af vulvairritation
For at forebygge irritation af vulva er det med andre ord vigtigt at opretholde en ordentlig intimhygiejne:
- Vælg passende produkter der respekterer det intime område.
- Rens med jævne mellemrum, hveken for ofte eller for sjældent. I gennemsnit er 1 til 2 gange om dagen nok. Hvis du er fysisk aktiv eller sveder meget, især i sommermånederne, kan det være nødvendigt med hyppigere rensning for at opretholde den naturlige pH-balance i skeden, men det bør ikke være for meget.
- Brug de rette bevægelser: blide, ikke-gnubbende bevægelser er bedst. Tør forsigtigt området omkring din vulva, uanset om du er på toilettet eller har været i bad. Og når du vasker dig, så hold dig til ydersiden af dine kønsdele.
■ Valg af de rette produkter
Vi anbefaler, at du vælger produkter, der er specielt udviklet til intimområdet. De bør ikke indeholde parfume eller mineralolie og have en neutral eller let syrlig pH-værdi.
Vælg formler med så mange naturlige ingredienser som muligt, og som slimhinderne kan tåle. Brug ikke brusegel, almindelig sæbe eller intimdeodoranter, som risikerer at forstyrre pH-balancen og vaginalfloraen.
Påføring af en isolerende barrierecreme kan også bidrage til effektivt at forebygge vulvairritation. Husk det især i forbindelse med anstrengende fysisk aktivitet, eller når du sveder meget.
■ Vores hygiejneråd
Et par hygiejnetip mere:
- Brug undertøj, der passer, men ikke strammer og som er lavet af naturlige stoffer som bomuld.
- Skift undertøj hver dag. - Under menstruation skal du skifte din intimbeskyttelse regelmæssigt (mindst hver 4. time) og undgå systematisk brug af trusseindlæg.
- På stranden eller efter en svømmetur, bør du skylle grundigt...
Alle vores ekspertråd
Irritation af intimåmrådet er et meget ubehageligt fænomen, som også kan ramme mænd med irritation af testiklerne.
Irritationen kan også ramme andre dele af kroppen, f.eks. ansigtet. Læs vores eksperters råd om dette emne:
- Alt hvad du har brug for at vide om irritationer i munden
- Alt, hvad du har brug for at vide om næseirritationer
DERMALIBOUR+ behandlinger
- Repairing CICA-Cream
DERMALIBOUR+
Repairing CICA-Cream
Beroliger - Reparerer - Renser - Genopbygger1 anmeldelser
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Information, råd og tip: Bliv en del af A-DERMAs fællesskab, og find ud af, hvordan du plejer hele familiens sarte hud
Modtag vores nyhedsbrev
Info, råd, tips: Meld dig ind i A-DERMA fællesskabet