Hvordan kan jeg effektivt behandle og helbrede en forbrænding?

Opdateret den ,valideret af den medicinske direktion.

Uanset om forbrændingen skyldes langvarig soleksponering, en ulykke i hjemmet eller en arbejdsulykke, kan skadens omfang være meget forskellig

Så hvad skal du gøre umiddelbart efter en forbrænding? Hvordan kan jeg vurdere, om det er alvorligt? Hvilke produkter bør man bruge på et brandsår??

I denne artikel forklarer vi, hvordan man genkender forskellige grader af forbrændinger, hvordan man reagerer effektivt og frem for alt, hvordan man behandler ar efter forbrænding.

Forbrændt hud under koldt vand

Første skridt efter en forbrænding

Når der opstår en forbrænding, skal du straks gøre følgende(1.2) for at begrænse komplikationerne og forbedre helingen af arret

  • Fjern straks varmekilden samt alt tøj og smykker, der er i kontakt med det forbrændte område, for at forhindre yderligere varme i at trænge ind i huden. Advarsel: hvis det sidder fast i huden, må du ikke røre ved det og skal søge lægehjælp.
  • Afkøl forbrændingen ved at holde den under rindende koldt vand (ca. 15 °C) i 20 minutter (3). Det hjælper med at mindske smerten og forhindre, at forbrændingen bliver værre. Advarsel: Brug ikke koldt vand, da det kan forårsage kuldechok og beskadige vævet yderligere.
  • Når forbrændingen er kølet ned, skal området beskyttes ved at dække det med husholdningsfilm eller en ren klud for at forhindre infektion, mens du venter på at komme til læge. 

Vurdering af sværhedsgraden af en forbrænding

Forståelse af de forskellige grader af forbrændinger

  • 1. grads forbrænding

    1. grads forbrænding

    En 1. grads forbrænding påvirker kun det øverste lag af huden (epidermis). Dette er den mest almindelige type forbrænding, som ofte skyldes solskoldning eller kortvarig kontakt med en varm overflade. Huden er rød, let hævet og smertefuld, men der er ingen blærer. Med passende pleje heler huden inden for få dage uden at efterlade ar.

  • 2. grads forbrænding

    2. grads forbrænding

    2. grands forbrændinger påvirker både overhuden (epidermis) og dermis (hudens andet lag også kaldet læderhuden). I dette tilfælde oplever patienten blærer, intens smerte og udtalt rødme. Hvis huden behandles korrekt, kan den hele efter en 2. grads forbrænding uden at efterlade ar, men dette kræver passende lægehjælp.

  • 3. grads forbrænding

    3. grads forbrænding

    3. grads forbrændinger ødelægger alle hudes lag og kan endda påvirke muskler og knogler. Huden kan se hvid, sort eller forkullet ud, og der er muligvis ingen smerter, fordi nerverne er beskadiget/brændt væk. Denne type forbrænding kræver akut lægehjælp. Et ar fra en 3. grads forbrænding er permanent.

    Typer af forbrændinger og deres sværhedsgrad

    Forbrændinger kan opstå af forskellige årsager. Disse omfatter:

    ▪ Termiske forbrændinger

    Temiske forbrændinger er de mest almindelige(4). De forårsages af varme (flammer, kogende væsker, varme genstande såsom gryder og fade, der tages ud af ovnen osv.). 

    ▪ Kemiske forbrændinger

    De forårsages af ætsende produkter, såsom blegemiddel, husholdningsprodukter, kemikalier osv. og er ikke altid lette at opdage med det samme. Hvis dette sker, skal du straks skylle med rindende vand i mindst 20 minutter for at forhindre, at produktet fortsætter med at skade huden.

    ▪ Elektriske forbrændinger

    Hvis man for eksempel rører ved en blottet elektrisk ledning, kan det forårsage forbrændinger. Selvom skaden ser lille ud på overfladen, kan der gemme sig mere alvorlige indre skader.. Så vær særlig opmærksom!

    ▪ Stråleforbrændinger

    De forårsages af langvarig eksponering af stråling (røntgenstråler, strålebehandling osv.) og kan forekomme flere dage efter eksponeringen.

    Hvordan vurderer man sværhedsgraden af en forbrænding?

    Hvis du er i tvivl, kan du stille dig selv disse enkle spørgsmål: Er der nogen blærer? Hvilken farve har huden? Er smerten intens eller er der ingen smerte? 

    Hvis forbrændingen dækker mere end et lille område (på størrelse med en mønt), eller hvis der er bekymrende tegn, skal du gå til læge.

    Behandling af forbrændinger for at forebygge ardannelse

    Selv en mindre forbrænding kan efterlade et ar, hvis den ikke behandles korrekt. Du skal gøre følgende for at forebygge ar efter forbrændinger. 

    brandsår på hånd creme påføring

    Behandling af overfladiske forbrændinger

    Ved mindre forbrændinger, såsom solskoldning eller forbrændinger fra madlavning, skal du følge nedenstående trin: 

    • Hold det brændte område under koldt vand (ikke iskoldt) i 20 minutter. På dette stadie er det lidt som at slukke en brand: jo hurtigere du gør det, jo mindre varme vil skade din hud.
    • Påfør en beroligende plejende creme, der er rig på fugtgivende hyaluronsyre og naturlige planteolier. En velhydreret hud heler bedre og forebygger stivhed og revner.
    • Beskyt området med en passende forbinding, og spørg din apoteker til råds. Generelt gælder følgende:
      • Hvis såret "væsker", skal du vælge et hydrokolloidbandage, der absorberer væsken og fremmer hurtigere heling. 
      • Hvis såret er tørt eller næsten ikke væsker, er salveimprægneret gaze ideel til at holde huden fugtet uden at klæbe.

    Behandling af dybe forbrændinger

    Hvis forbrændingen er mere alvorlig, skal du straks søge lægehjælp.

    Lægen kan anbefale: 

    • debridering, dvs. fjernelse af beskadiget hud eller hudtransplantation i de mest alvorlige tilfælde.
    • antibiotikabehandling for at forebygge infektion(6)
    • anvendelse af biosyntetiske membranforbindinger, der fungerer som en form for “kunstig hud” og fremmer hurtigere heling

    Berolig smerten

    For at berolige smerten ved en overfladisk forbrænding kan du, efter at have kølet forbrændingen ned under køligt vand i 20 minutter, påføre en beroligende plejende creme en eller to gange om dagen.

    Om nødvendigt kan man tage noget smertestillende mod smerte eller betændelse, f.eks. paracetamol. I alle tilfælde bør du altid rådføre dig med din apoteker eller læge for sikker og korrekt brug. 

    Glem ikke den ultra-beroligende forfriskende spray. Det er nemt at bruge og giver øjeblikkelig beroligelse af smerter. Derudover tilbyder nogle sprays patenterede teksturer med en "bandageeffekt".

    Det er også muligt at kombinere naturlige metoder:

    • Aloe vera-gel er kendt for sine beroligende egenskaber. 
    • Honning kan påføres direkte på et brandsår for at berolige smerter, fremme heling og forebygge infektion. Et naturligt middel, du altid bør have i dit køkken. 
    • Overvej også afspændingsteknikker såsom yoga eller hypnose, som kan være effektive til at hjælpe med at håndtere smerte.(7).
    forbinding på forbrændt hånd

    Forebyggelse af infektioner

    Når huden bliver forbrændt, mister den sin evne til at fungere som et ”skjold” mod omverdenen og dermed også mod bakterier. 

    Det er ikke noget hokus pokus for at undgå infektioner – kun gode vaner... Du skal gøre følgende regelmæssigt:

    • Vask dine hænder grundigt inden du rører ved arret.
    • Rens arret med vand og en mild, naturlig, parfumefri sæbe.
    • Beskyt brandsåret med en ren, steril forbinding og skift den regelmæssigt.

    Hvornår skal man søge læge?

    Hvis brandsåret bliver rødt, varmt, hævet eller hvis der kommer pus, er det advarselstegn. Hvis forbrændingen er omfattende, dyb eller påvirker følsomme områder såsom ansigt, hænder eller led, skal du søge lægehjælp.

    Helingsprocessen ved forbrændinger

    Har du nogensinde undret dig over, hvordan din hud reparerer sig selv efter en forbrænding? Det er et imponerende teamwork. Det foregår på følgende vis 

    Helingsfaserne

    Huden gennemgår tre faser for at reparerer sig selv: 

    1. Den såkaldte "inflammatoriske fase" 

    Alarmen går: Umiddelbart efter forbrændingen sender din krop sine "førstehjælpere" ud: immunceller, der renser og beskytter området. 

    2. Denne fase kaldes "proliferation"

    Genopbygningen er i gang. Inden for få dage begynder huden at danne nye celler, der erstatter de beskadigede.

    3. Remodelleringsfasen

    Dette er konsolideringsfasen: Over flere uger reparerer huden gradvist sig selv og heler fuldstændigt. 

    Faktorer, der påvirker helingen

    Helingsprocessen styres af din krop. Imidlertid forstyrrer visse faktorer undertiden denne naturlige mekanisme(8)

    • Alder og helbred;: jo ældre eller mere syg du er, desto langsommere heling 
    • Kost, fysisk aktivitet, vejrtrækning: sund kost, god blodcirkulation og god iltning er afgørende. 
    • Tobak og alkohol
    • Stress og visse hormonelle ubalancer
    • Placering: Forbrændinger på led heler langsommere. 
    • Infektioner forsinker helingen 
    • Regelmæssig pleje har stor betydning for helingen.

    Tips til behandling og forebyggelse af ar

    Hvordan kan jeg komme af med et ar efter forbrænding? Hvordan kan jeg fjerne et ar efter forbrænding? 
    Med den rette pleje kan du hjælpe huden med at minimere ar efter forbrænding. Her er nogle praktiske oplysninger. 

    Specifikke produkter til at forbedre helingen

    Der findes nogle meget effektive produkter på markedet. For eksempel: 

    • Silikonegeler og -plastre, som danner en beskyttende barriere, der hjælper med at holde huden fugtet og fremmer bedre heling. 
    • Beroligende og plejende cremer, som både accelererer hudens reparation, reducerer smerte og mindsker synligheden af mærker. Vælg parfumefri formler, der er rige på naturlige ingredienser og respekterer hudens mikrobiom. 
    • Massagegel-olier mod mærker og ar, som er effektive til at reducere ar efter forbrænding i de efterfølgende uger og måneder. 
    brændsår forbinding

    Beskyttelse af arret mod solen

    Soleksponering kan gøre ar mørkere, tykkere og mere synlige. 

    Hav derfor altid solcreme med SPF 50+ ved hånden (i tasken, i bilen, på kontoret, i sportstasken osv.). Ideelt vælger du en plejende creme med SPF 50+ mod mærker og ar.

    hypertrofisk ar

    Undgå hypertrofiske ar og keloider

    Hypertrofiske ar og keloider er tykke, synlige ar, der dannes, når huden heler dårligt. Derfor kræver dette regelmæssig lægelig opfølgning. 
    For at undgå denne type ar er det vigtigt at reducere spændingen: jo mindre huden strækkes, desto bedre heler den. Husk derfor at massere og blødgøre dit forbrændingsar med en gelagtig massageolie.

    Fugtning af huden efter en forbrænding

    En godt fugtet hud heler bedre og forhindrer stramhed. Derfor skal du huske at fugte din hud godt, hvis du har et ar efter en forbrænding.
    Brug fugtighedscremer, der er rige på ingredienser, der både er genopbyggende og beroligende, såsom hyaluronsyre eller aloe vera. Vælg parfumefri og alkoholfri produkter for at undgå at irritere huden.

    Sources : 

    (1) Graham HE, Bache SE, Muthayya P, Baker J, Ralston DR. Are parents in the UK equipped to provide adequate burns first aid? Burns. 2012 May;38(3):438-43. doi: 10.1016/j.burns.2011.08.016. Epub 2011 Oct 24. PMID: 22030439. 
    (2) Tobalem M, Harder Y, Tschanz E, Speidel V, Pittet-Cuénod B, Wettstein R. First-aid with warm water delays burn progression and increases skin survival. J Plast Reconstr Aesthet Surg. 2013 Feb;66(2):260-6. doi: 10.1016/j.bjps.2012.09.014. Epub 2012 Oct 9. PMID: 23059135.
    (3) Palmieri TL. Acute care for burn patients: fluids, surgery, and what else? Curr Opin Crit Care. 2023 Dec 1;29(6):696-701. doi: 10.1097/MCC.0000000000001096. Epub 2023 Oct 6. PMID: 37861199. 
    (4) Ademola SA, Michael AI, Iyun AO, Isamah CP, Aderibigbe RO, Olawoye OA, Oluwatosin OM. Current Trend in the Epidemiology of Thermal Burn Injury at a Tertiary Hospital in South Western Nigeria. J Burn Care Res. 2024 Jan 5;45(1):190-199. doi: 10.1093/jbcr/irad143. PMID: 37721894; PMCID: PMC11023490.
    (5) Vloemans AF, Hermans MH, van der Wal MB, Liebregts J, Middelkoop E. Optimal treatment of partial thickness burns in children: a systematic review. Burns. 2014 Mar;40(2):177-90. doi: 10.1016/j.burns.2013.09.016. Epub 2013 Nov 26. PMID: 24290852.
    (6) Morales, J. (2022). Practical Approach to Minor Burns. International Journal Of Medical Science And Clinical Research Studies. 
    (7) Gasteratos, K., Papakonstantinou, M., Man, A., Babatsikos, E., Tamalonis, A., & Goverman, J. (2022). Adjunctive Nonpharmacologic Interventions for the Management of Burn Pain: A Systematic Review. Plastic and Reconstructive Surgery, 149, 985e - 994e.
    (8) Guo, S., & DiPietro, L. (2010). Factors Affecting Wound Healing. Journal of Dental Research, 89, 219 - 229. 

    Vores målrettede hudplejeprodukter til heling

    Se vores komplette udvalg