Sådan reducerer man synligheden af et ar efter kejsersnit
Man bliver som regel oplyst hos læge, at man ikke må tage bad i badekar før slutningen af den første måned efter kejsnersnittet - kun brusebad er tilladt. Ikke desto mindre er badet et glimrende tidspunkt til at pleje dit ar. Benyt lejligheden til at rense det med vand og et renseprodukt med en neutral pH-værdi. Det kan være nyttigt at påføre en genopbyggende creme med hyaluronsyre for at facilitere helingsprocessen og begrænse forekomsten af ar. Når arret er lukket ordentligt, skal du huske at massere det godt med en særlig massageteknik, hvor du ligesom ælter og ruller huden mellem fingrene.
Det er altså vigtigt, at du fortsætter med at pleje arret, når såret er lukket, ved at massere det med et velegnet plejeprodukt, der forbedrer dets udseende. Hvilken type produkt er velegnet? Produkter med en gelé-olie tekstur, der er designet til at massere huden.
Oplever du smerter ifm. ardannelsen? Ring til din læge, det er altid godt at få professionel hjælp, så man kan blive beroliget.
Sådan blødgør man et ar efter ansigtsløft
Et ansigtsløft er en opstramning af huden. Det er en forandring, som huden undergår, der sætter sine spor. For at holde arret så rent og lidt synligt som muligt skal du gøre følgende:
- Rens: Brug en skånsom skummende gel og skyl af med rent vand. Husk efterfølgende skånsomt at tørre det område, hvor ansigtsløftet blev udført.
- Fremskynd helingen: Påfør en genopbyggende creme for at fremme helingen og mindske risikoen for at danne arvæv.
- Undgå makeup: Vent med at lægge makeup, indtil du har fået fjernet stingene. Når de er fjernet, kan du lægge makeup igen. Huden har brug for at ånde.
- Forbedr arrets udseende: Du kan dagligt påføre en creme mod ar, der beroliger og fugter din hud. Det gælder for alle ar, at du skal du tage dig tid til at massere det godt.
Sådan reducerer man synligheden af et ar efter operation af skjoldbruskkirtlen
Det er vigtigt, at du først taler med din læge. Din læge vil fortælle dig, hvor vigtigt det er at passe på såret, for at det kan hele godt, og for at arret bliver så lidt synligt som muligt.
Her kan du læse tre vigtige punkter, der skal overholdes for at sikre, at såret heler, uden at der dannes ar:
- Operationssåret skal holdes rent og tørt. Din læge vil instruere dig i, hvordan du skal rense såret. Følg instruktionerne nøje.
- Forbindingen, der bliver lagt til at dække såret, skal skiftes regelmæssigt. Det er en meget vigtig del for helingsprocessen.
- Brug et specifikt plejeprodukt til at pleje dit ar og dermed fremskynde genopbygningen og forbedre udseendet.